Vi er nødt til at tale om forretningsmodeller. Bæredygtige forretningsmodeller. Men i værdiskabelsens tjeneste er vi nødt til at tale om forretningsmodeller i en bredere forstand end blot cirkulær økonomi.
Lige nu er rigtig mange danske virksomheder dybt engagerede i at efterleve de nye rapporteringskrav under CSRD, og dem, som ikke er det, er fokuseret på at få styr på deres klimaregnskaber (i mange tilfælde for at kunne levere data til CSRD-omfattede virksomheder). Men i jagten på compliance risikerer vi at overse det fulde potentiale i bæredygtig forretningsudvikling. Et rent fokus på E’et i ESG kan være en hæmsko for viksomheden.
Det er svært at være uenig i, at der ligger en kæmpe mulighed i at udnytte de ESG-data, som virksomheder, store som små, skaber og skraber sammen i disse år. Og her er der altså tale om data på både miljø, sociale og ledelsesmæssige aspekter af virksomheden. Faktisk vil det være fjollet, ikke at få dem sat i spil i forhold til virksomhedens strategi og det at tænke nye forretningsmodeller.
Der er flere typer af bæredygtige forretningsmodeller, også kaldet Sustainable Business Models, end de cirkulære forretningsmodeller, der som bekendt er drevet af grundtankerne i Ellen MacArthur Foundation-modellen og affaldshierarkiet. Faktisk, ifølge Lüdeke-Freund et al. (2022), er der 45 bæredygtige designmønstre, der falder inden for henholdsvis økonomiske, miljømæssige og sociale værdiskabelsesdimensioner.
Blandt disse forretningsmodeller findes der nogle overordnede kategorier, som kan bruges til inspiration:
1. Cirkulære modeller: Fokus på ressourceeffektivitet og affaldsreduktion gennem praksisser som genbrug, renovering og genfremstilling.
2. Socialøkonomiske modeller: Sigt mod at skabe social værdi sideløbende med økonomiske afkast ved at løse samfundsmæssige udfordringer.
3. Miljøinnovations-modeller: Innovationer, der forbedrer produkters eller tjenesters miljøpåvirkning
4. Interessentskabelses-modeller: Læg vægt på at skabe værdi for flere interessenter, ikke kun aktionærer, i overensstemmelse med principperne om dobbelt væsentlighed.
Disse fire kategorier afspejler en bredere forståelse af bæredygtighed, der går ud over miljøhensyn, til også at inkludere sociale- og ledelsesmæssige aspekter.
For nylig interviewede jeg de verdenskendte skabere af Business Model Canvas, Yves Pigneur og Alex Osterwalder. De pointerede, at bæredygtige forretningsmodeller er kendetegnet ved, at de i deres formål er bæredygtige. På den måde tilkendegiver de også, at bæredygtighed er bredere end reduktion af CO2-udledninger. Og de går skridtet videre og pointerer, at bæredygtige forretningsmodeller er dem, som evner at harmonisere formål, effekt og profit.
Til trods for, at §99a i den danske årsregnskabslov foreskriver, at virksomheder skal rapportere “En kort og præcis beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel”, så er forbindelserne mellem værdikæde, forretningsmodel og bæredygtighed ofte slørede, når man læser de fleste ESG-rapporter. Her mangler simpelthen klarhed over forbindelsen mellem forretningsmodel, økonomisk model og indvirkning på mennesker, miljø og samfund.
Er denne problemstilling ny og ubeskrevet? Nej, egentlig ikke. Det nye ville derimod være at gøre noget ved den. Dette findes der en rum metoder til at gøre, for eksempel ved at fokusere på virksomhedens fundamentale værditilbud til kunder og samarbejdspartnere i værdikæden, snarere end et ensidigt fokus på de kortsigtede økonomiske bevægelser.