Det er ikke bare gas!
CO2, drivhusgasser, klimagasser. Kært barn har mange navne. Men det er ikke bare gas, når vi taler om gasser i atmosfæren. Hvad ligger der helt præcis i de tre tegn CO2, som udgør selve kimen til drivhuseffekten, der truer livet på jorden?
Det er ikke ny viden, at drivhusgasserne skaber klimaforandringer. Det har vi vidst i over hundrede år. I de seneste 25 år har klimaforskerne med stadig stigende bekymring iagttaget, hvordan klimaet på hele kloden ændrer sig og med stadig stigende intensitet. Synderne er entydigt de syv gasser, som sendes ud i atmosfæren, som følge af menneskets aktiviteter på jordkloden – særligt i de industrialiserede samfund, Kina og Indien medregnet.
Det er særligt forbruget af fossile brændstoffer (kul, olie, benzin, naturgas med videre) til transport og energiforsyningen og udslip af metan og kvælstof det intensive landbrug, der udgør problemet. Men hvilke gasser taler vi mere præcist om?
De syv drivhusgasser
De syv gasser, som vi også kalder drivhusgasser, er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), kvælstof trifluorid (NF3), svovlhexafluorid (SF6) og såkaldte F-gasser (HFC og PFC-gasser). Gas er flyvske stoffer, det vil sige, at de er lette og holdes ikke tilbage af Jordens tyngdekraft. De letter fra jorden og flyver op i atmosfæren, hvor de kun meget langsomt frigøres til det ydere rum. Nogle af gasserne kan være i atmosfæren i mere end 10.000 år, andre forsvinder i løbet af et par årtier.
Når gasserne er nået op i atmosfæren, og der er en kritisk masse af dem, så begynder de at danne, hvad vi kunne kalde ’en væg af glas’ mellem det ydre rum og Jorden, ligesom glasset i et drivhus. Solens lys kan fint passere gennem gasserne, men en del af varmestrålingen fra Jorden kan ikke komme ud i det ydre rum. På den måde opvarmes Jordens atmosfære langsomt – fuldstændig som i et drivhus i haven. Det er grunden til, at vi kalder gasserne under ét for ’drivhusgasser’ og effekten af gasserne, ’drivhuseffekten’.
Drivhusgaspotentialet
Gassernes evne til at danne drivhuseffekten, det vil sige holde på varmen, kalder vi drivhusgaspotentialet (Global Warming Potential, GWP). CO2 har en GWP-værdi på 1, mens Svovlhexaflorid (SF6) har en GWP-værdi på 24.000. SF6 har holder altså 24.000 gange så godt på varmen sammenlignet med kuldioxid. Til gengæld er der meget mere CO2 i atmosfæren. Trefjerdele af drivhusgasserne i atmosfæren er kuldioxid. En vis mængde CO2 er naturligt, men også i denne henseende gør mængden en forskel. Det er derfor vigtigt, at vi begrænser og reducerer udledningen af både CO2 og de øvrige drivhusgasser til atmosfæren.
Drivhusgasser i klimaregnskabet
Når man skal beregne i et klimaregnskab, hvor stor en udledning af drivhusgasser man har som virksomhed, er det en forudsætning for beregningerne, at man omregner de forskellige værdier for hver drivhusgas, så man kan lægge dem sammen og til sidst står med ét samlet tal, nemlig virksomhedens emissioner i CO2-ekvivalenter (CO2e). For at gøre det, skal man ikke kun kende GWP-værdien for den enkelte drivhusgas, men sammensætningen af drivhusgasser forbundet med den enkelte aktivitets udledning.
Eksempelvis udleder en liter Diesel med gennemsnitlig biofuel-sammensætning både CO2, CH4 og N2O. De tre gasser har hver sin GWP-værdi, men omregnet til CO2-ekvivalenter er tallet 2,51 kg CO2e per liter. Dette er også hvad vi kalder emissionsfaktoren. Emissionsfaktoren betegner det tal, som man skal gange sin aktivitetsdata med for i sidste ende at udregne den samlede mængde CO2e. Har din virksomhed eksempelvis brugt 150 liter Diesel, ganges dette med 2,51 kg, hvilket giver 376,5 kg CO2e.
En stor del af arbejdet med klimaregnskabet handler om dette – at udregne og arbejde med emissionsfaktorer for de utallige aktiviteter, som driften af en virksomhed omfatter. Nogle emissionsfaktorer er standardfaktorer, andre ændres med års mellemrum efterhånden, som vi får mere viden, og atter andre ændres hvert år. I nogle tilfælde kan man finde emissionsfaktorer gratis tilgængeligt ved offentlige myndigheder eller universiteter, andre gange kan man købe sig til dem ved virksomheder. Dog vil denne del af arbejdet som oftest ligge ved den person eller det team, der udarbejder klimaregnskabet.
Fra klimaregnskab til klimahandling
Det lyder måske meget teknisk. Og det er det også. Men faktisk er det hele grundlaget for at skabe målbar forandring og gøre vores klode til et bæredygtigt hjem. Kun ved at kende vores udledning, kan vi handle og dermed reducere og begrænse udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
Har du brug for at vide mere om, hvordan du arbejder med klimaregnskaber og klimahandling i din virksomhed, kan du oplagt deltage på vores kursus i klimadata og klimaregnskab i praksis eller booke kurset til din virksomhed. Ellers er du velkommen til at tage fat i os til en afklarende samtale om, hvordan du bedst kommer videre der fra hvor du er – hvad end du vil have hjælp fra os eller pejes i en anden retning.
Vil du selv dykke længere ned i metodikken bag klimaregnskabet, henviser vi til Greenhouse Gas Protocol – den internationalt anerkendte metode til opgørelse, behandling og afrapportering af virksomheders drivhusgasudledning.
