Climaider og Sustainable Business Solutions indgår partnerskab til gode for virksomhedernes kunder

Nyt partnerskab mellem Climaider og Sustainable Business Solutions skal give kunderne mulighed for at få skræddersyet hjælp til klimaregnskab og ESG-rapportering uanset ambitionsniveau og behov.

Med stigende krav til dokumentation og rapportering på ESG-området stiger behovet for hjælp til at udregne virksomheders samlede CO2-udledning. Men arbejdet omkring klimaregnskab kan spænde bredt, og behovene i virksomheder er vidt forskellige.

Derfor har Climaider og Sustainable Business Solutions (SBS) nu slået kræfterne sammen i et partnerskab, der skal give kunderne mulighed for i endnu højere grad at få sammensat en hjælpepakke med klimaregnskab og rådgivning, der passer specifikt til virksomhedens behov.

I Climaider er vi meget glade for partnerskabet med Sustainable Business Solutions. Det er meget vigtigt for os at indgå de rigtige partnerskaber, der kan styrke vores servicepakke over for vores kunder. Når kunden har lavet deres første CO2-rapport via vores platform, så har de en baseline, de kan arbejde videre ud fra. Men mange virksomheder har brug for en hånd til at få integreret den grønne omstilling i den overordnede strategi, og det kan SBS hjælpe med. Det mener vi er nærmest den optimale pakke,” fortæller Morten Gammelgaard, head of sales and partner relations.

Climaider har udviklet en platformsløsning og kan herigennem tilbyde en nem og tilgængelig løsning til en overkommelig pris for udarbejdelse af virksomhedens klimaregnskab. Sustainable Business Solutions er et full service-rådgivningsbureau, der har særlig ekspertise med blandt andet scope 3-analyser for både små og store virksomheder samt stor erfaring med at skræddersy alt fra strategiforløb til ESG-rapportering og implementeringsplaner til den enkelte virksomhed.

Arbejdet omkring udarbejdelsen af klimaregnskaber kan spænde meget bredt. Det kan være enormt komplekst, kompliceret og kræve særlig ekspertise, men for nogle virksomheder, især for mellemstore og mindre virksomheder, kan en automatiseret løsning på klimaregnskabet, som den Climaider tilbyder, være det helt rigtige sted at starte. Det er vi i SBS rigtig glade for, at vores partnerskab med Climaider nu giver os mulighed for at tilbyde vores kunder,” siger Helle Bergstrøm, CEO ved Sustainable Business Solutions.

Hvis du og din virksomhed mangler bistand i forbindelse med jeres klimamæssige rapporteringsarbejde, står vi hos Sustainable Business Solutions til rådighed for uforpligtende samtaler. Kontakt CEO Helle Bergstrøm på +45 40 30 46 03 eller helle@sbsolutions.dk for nærmere aftale. Eller Læs mere på Sustainable Business Solutions’ hjemmeside: Rapportering – Sustainable Business Solutions (sbsolutions.dk).

Du har booket en af aftale til ESG Tilstandsrapport.

Vi står altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål.

Kontakt os på (+45) 44 40 60 44 eller info@sbsolutions.dk

Venlig hilsen

Sustainable Business Solutions