Da Ursula von der Leyen i 2019 erklærede, at Europa skal være verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, var det samtidig med en målsætning om at nedbringe kontinentets drivhusgasudledninger med 55% inden 2030. Denne målsætning blev kaldt ”Fit for 55”. I slipstrømmen på denne erklæring er det såkaldte Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blevet formuleret og trådt i kraft, og det er her tydeligt formuleret, at virksomhedens bæredygtighedsindsatser skal forankres i virksomhedens øverste ledelsesorgan. Med andre ord: I bestyrelsen.
For at sikre, at virksomheden kan levere på “Fit for 55”-målsætningerne, kræver det en veltrænet bestyrelse. Det handler ikke kun om at have viden om bæredygtighed og trække på yderligere viden i organisationen. Det handler også om at kunne koble denne viden til virksomhedens forretningsmodel og målsætninger.
De danske, europæiske og internationale regnskabsstandarder understreger, at rapportering om bæredygtighed, eller ESG, skal tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel. Desværre er det langt fra tilfældet i praksis. Særligt i prioriteringsprocessen, oftest benævnt dobbelt væsentlighedsanalysen, hvor virksomhedens mest væsentlige rapporteringsområder skal defineres, sløser mange virksomheder og deres rådgivere med at beskrive forretningsmodellen og -strategien.
Manglende dybde i forretningsmodel-analysen svarer lidt til at løbe et ti kilometersløb uden at have løbetrænet først. Måske kan man gennemføre ti kilometer, men man når nok næppe i mål hverken hurtigst eller uden skader. På samme vis kan man såmen godt udarbejde en meningsfuld ESG-rapport uden at beskrive forretningsmodellen i indgående detaljer. Men på den måde sandsynliggør man, at arbejdet med bæredygtighed forbliver en byrde frem for en forretningsfordel. Er man derimod i stand til at besvare og formulere, hvad det er man hjælper sine kunder med, hvad virksomhedens særlige konkurrenceparametre er, og hvordan strategien er med til at sikre den langsigtede værdiskabelse for både virksomhed, kunder, strategiske partnere og omverdenen, lægger man sig ud i overhalingsbanen.
Forretningsmodellen spiller en central rolle i koblingen mellem økonomisk værdiskabelse og virksomhedsstrategi. En vigtig pointe er her, at forretningsmodel og økonomisk model ikke er det samme. Den økonomiske model, den som udtrykker afkastningsgraden, kender de fleste virksomhedsøkonomer og direktører rigtig godt, og man kan simulere den i et Excel-ark. Men forretningsmodellen er en anden størrelse, og den kræver noget mere omtanke at udvikle, illustrere og efterprøve i virkeligheden.
Det er dette, der kræver træning. Vi anbefaler, at man i bestyrelsen sætter sig selv nogle målsætninger omkring ESG, og at man laver et træningsprogram for sig selv og sin virksomhed. For bestyrelsen gælder det nemlig, at bæredygtighed og ESG gerne skal blive naturlige elementer i det daglige sprog omkring forretningen og dens udvikling. Et træningsprogram skal have tidsbestemte delmål, aftaler om træningsmængde og typer af træningspas, samt supplerende træningsformer. Når man har en fælles målsætning, skal man også lære at arbejde sammen, hvilket kunne indebære teknisk træning og mentaltræning.
Uanset om I vælger at håndtere arbejdet omkring “Fit for 55” selv, allerede får hjælp fra rådgivere eller ønsker, at vi skal hjælpe jer på vej, så er dette vores anbefalinger. Husk, at bæredygtighed ikke er et sprint, men et maraton. Med den rette træning bliver jeres bestyrelse ikke kun “Fit for 55”, men i form til at føre virksomheden ind i en bæredygtig fremtid.